Oversigt
>>Klik på fanerne til venstre<<
Overordnede begreber:
- Ordenes betydning
- Ordenes rækkefølge (syntaks)
- Helsætning
- Led
- Udsagnsled
- Navneled
- Biled
- Ord (ordklasser)
- Ordenes dannelse (morfologi)
- Bøjning
- Sammensætning
- Afledning
Få styr på grammatikken med Sprogmotors oversigt
Sproget er et system af ord. For at mestre det skal man både forstå ordenes betydning, lære hvordan de dannes (morfologi), og kende reglerne for, hvordan de sættes sammen (syntaks).
Grammatik kan virke uoverskuelig, men med Sprogmotor deles sproget op i mindre, overskuelige enheder. Grundlæggende handler grammatik om to ting: syntaks – reglerne for, hvordan ordene sættes sammen til meningsfulde sætninger – og morfologi, som er reglerne for, hvordan ord dannes og bøjes.
For at forstå syntaks skal vi først forstå, at sætninger består af forskellige led, som igen består af ord. Hver plads i et led kan kun udfyldes af bestemte ordtyper, også kaldet ordklasser.
Når det kommer til morfologi, handler det om at analysere de mindre dele, et ord er bygget af – de såkaldte morfemer, hvoraf navnet morfologi stammer.
1. Helsætning
Første side fokuserer på de forskellige former for helsætninger:
- Neutral ledstilling – Uafhængige sætninger som “Mon de så bliver hjemme?”.
- Ligefrem ledstilling – Sætninger som “Jeg har ikke set hende i dag”.
- Omvendt ledstilling – Sætninger som “I næste uge skal jeg til Rømø”.
Denne oversigt hjælper med at skabe klarhed over grammatiske strukturer, og gør grammatik mere forståelig og konkret.
2. Udsagnsled
Denne side går i dybden med udsagnsleddets mange former:
- Finit form – De former af udsagnsord, der er bøjet i tid og måde som “vil” og “er”.
- Udsagns-infinitiv – Udsagnsord styret af finitte former, som “hente” og “hentet”.
- Navne-infinitiv – Udsagnsord i navneform som “at køre” samt tillægsformerne “kørt” og “kørende”.
3. Navneled
Her udforsker vi de forskellige måder, hvorpå navneled dannes:
- Simpelt navneled – Enkle kombinationer som “tre gode grunde”.
- Infinitiv – navneled kan dannes med at-former som “at kende resultatet”.
- Ledsætninger – Komplekse udtryk som “at der ikke går for lang tid”.
4. Biled
Her ser vi på de elementer, der beskriver bl.a. tid, sted og omstændighed i sætninger:
- Biord – Ord, der præciserer tid, sted, måde m.m.
- Forholdsordsled – Led, der viser forhold, som “i haven”.
- Ledsætninger – Som i “når vinteren er forbi”.
5. Orddannelse
Sidste side handler om, hvordan ord dannes og bøjes. Den dækker:
- Bøjning – Hvordan ord ændres for at passe til tid, tal og køn.
- Sammensætning – Hvordan nye ord dannes ved at kombinere flere ord.
- Afledning – Hvordan ord ændrer funktion og betydning ved hjælp af forstavelser og endelser.
En helsætning er en hovedsætning og evt. bisætninger (henførende bisætninger og ledsætninger). Hovedsætningen er den primære del, som godt kan stå alene (f.eks.: ‘Det er snart sommer.’), hvor bisætninger altid står sammen med en hovedsætning (f.eks.: ‘Jeg tror, det vil regne i morgen.’). Tilsammen udgør de hele sætningen, altså en helsætning.
Hver sætning har en bestemt rækkefølge af de led, den består af. Denne rækkefølge hedder ledstilling. Det er dog kun 3 led, der skifter plads, og de står under “1 (ledstilling)”. De sidste led har samme rækkefølge uanset ledstilling.
>>Vælg udsagnsled nedenfor<<
Navneled 1 (Grundled) | Biled 1 | Udsagnsled 1
- Betydning: Anvendes om sætninger, der udtrykker den talendes holdning, og indledes med bindeord som ‘gid’, ‘mon’, ‘bare’, ‘sæt’, ‘sikke’.
- Bemærkning: Neutral ledstilling anvendes primært ved ledsætninger og henførende bisætninger.
Navneled 1 (Grundled) | Udsagnsled 1 | Biled 1
- Betydning: Betegner den forklarende (fremsættende) sætningsstruktur, hvor grundleddet (subjektet) står først.
- Bemærkning: Vær opmærksom på, at når udsagnsled 2 ikke er udfyldt, kan hensynsled og genstandsled stå som lette led (før biled 1).
Udsagnsled 1 | Navneled 1 (Grundled) | Biled 1
- Betydning: Anvendes ved spørgsmål, bydemåde og emfase (led, der er flyttet til forfeltet).
- Bemærkning: Vær opmærksom på, at når udsagnsled 2 ikke er udfyldt, kan hensynsled og genstandsled stå som lette led (før biled 1).
Udsagnsled anvendes om handlinger (noget gør noget), hændelser (noget sker) og til at danne en beskrivelse (noget er noget). De bøjes blandt andet i måde og tid. Nedenfor vises de finitte og infinitte former, der er afgørende for, hvor i sætningen leddet står. En sætning har altid et finit udsagnsled – ellers er det ikke en sætning. Klik her for at se bøjnings-systemet for udsagnsled.
OBS: Udsagnsled binder leddene sammen til sætninger. De vises derfor i skemaerne for sætningen.
>>Vælg type af udsagnsled nedenfor<<
Bydemåde (-0), Nutid (-er), Datid (-0/-te/-ede)
- Betydning: Finit betyder afgrænset, og det hedder de, fordi udsagnsordet her er bøjet i måde og tid. De står altid under udsagnsled 1.
- Bemærkning: Nogle udsagnsord (f.eks.: ‘har’, ‘bliver’, ‘vil’, ‘kan’) kan danne sammensatte tider (f.eks.: ‘har hentet’, ‘ vil finde’). Klik her for forklaring.
Udsagns-infinitiv (-e), lang tillægsform (-ende), kort tillægsform (-et)
- Betydning: Disse er styret af det finitte udsagnsord, og står under udsagnsled 2.
- Bemærkning: Ved nogle finitte udsagnsord kan de stå under omsagnsled (navneled 2) (f.eks.: ‘Jeg har bøgerne liggende derhjemme.).
Biled er de led, der ikke er navneled eller udsagnsled. De anvendes blandt andet om tid, sted og omstændighed. Et biled er dannet af et biord, et forholdsordsled eller en ledsætning med bestemte bindeord (se nedenfor).
*Vær opmærksom på, at der skelnes mellem form og funktion. Et biled kan have form af et biled, men have samme funktion som navneled. F.eks.: ‘Jeg tror på det.’. Leddet ‘på det’ har form af et forholdsordsled, men fungerer som genstandsled i sætningen. Klik her for se mere.
>>Vælg type af biled nedenfor<<
- Betydning: De ord, der ikke tilhører de andre ordklasser. De står ofte alene, og er her vist i sætningsskemaet (skema, der viser leddenes rækkefølge i sætningen).
- Bemærkning: Nogle biord anvendes primært under biled 1 og andre primært under biled 2. Biord kan også stå som en del af et navneled.
- Betydning: Et forholdsordsled består af et forholdsord, der står foran et navneled – i nogle tilfælde et andet forholdsordsled (f.eks.: ‘fra på mandag’).
- Bemærkning: Forholdsord står som biord, når de ikke danner et forholdsordsled (f.eks.: ‘Tager du med?’).
- Betydning: Betegner biled, der har form af en sætning, der udtrykker omstændighed, tid eller sted.
- Bemærkning: Bindeord kan henvise til et led, der ellers ville stå i sætningen (f.eks.: ‘Min hat er i stuen.’ → ‘Jeg ved ikke, hvor min hat er.’).
Ord inddeles i 9 kategorier, som kaldes ordklasser, baseret på deres placering i sætninger og led. Et ords ordklasse kan ændres, f.eks.: ‘ven’ (navneord) → ‘venlig’ (tillægsord), hvilket ændrer ordets funktion og dets rolle i sætningen. Orddannelse opdeles i 3 hovedområder:
- Bøjning er endelser, der sættes til sidst i et ord. De kan forandre ordets betydning, og hvor det kan stå i sætning og led, men ikke ordklassen.
- Sammensætning er, hvordan flere ord kan sættes sammen til ét ord.
- Afledning handler om, hvordan ordets mindste del (rod) kan have noget foran (forstavelse) og noget bagefter (afledningsendelse).
Orddannelse gælder primært for udsagnsord, navneord og tillægsord. Skemaerne til orddannelse udfyldes bagfra, altså ‘Stamme A’ først. Se generelle regler for orddannelse her.
>>Vælg udsagnsled nedenfor<<
udsagnsord, navneord, tillægsord
- Betydning: Nedenfor vises eksempler på bøjningsendelser af forskellige ordklasser.
- Bemærkning: Biord bøjes som udgangspunkt ikke med undtagelse af retningsbiord.
udsagnsord, navneord, tillægsord
- Betydning: Nedenfor vises eksempler på sammensætning af flere stammer, hvor den sidste (“Stamme A”) afgør ordets ordklasse.
- Bemærkning: Ved flere end 2 stammer er de ofte sammensat i par (f.eks.: ‘fler-tals–regering‘, ‘last-bil–køre-kort‘).
udsagnsord, navneord, tillægsord
- Betydning: Afledning betegner stammedannelsen, der består af en rod og evt. en forstavelse og en afledningsendelse.
- Bemærkning: Vær opmærksom på, at afledningsendelsen ændrer ordets ordklasse (funktion i sætningen), og forstavelsen kun ændrer betydningen.