Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘–‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘–‘
Tillægsord, også kendt som adjektiver, bruges til at beskrive egenskaber ved genstande, levende væsner og begreber. De kan bidrage til en dybere forståelse af, hvordan vi formulerer vores tanker og beskriver verden omkring os. På denne side vil du finde en begrebstræ-oversigt, der illustrerer de vigtigste aspekter ved tillægsord i dansk grammatik, opdelt i tre hovedemner: placering af tillægsord i sætningen og leddet, specielle typer af tillægsord, samt dannelse af tillægsord.
Et tillægsords placering i sætningen er afgørende for forståelsen. Tillægsord placeres typisk foran navneordet, det beskriver, som i “en smuk blomst”. I sætningen kan de stå alene, når vi anvender dem til at beskrive en genstand (f.eks. ‘Græsset var vådt.’ og ‘De malede døren grøn.’). Placeringen påvirker tillægsordets funktion og bøjning, som man kan se med eksemplerne ‘den grønne bil’ og ‘Bilen var grøn‘.
Tillægsord findes i forskellige kategorier, som er værd at kende.
Tillægsord i dansk kan dannes ved forskellige metoder, herunder bøjning, sammensætning og afledning.
Ved at studere tillægsordets placering, specielle typer og dannelse får man et solidt greb om, hvordan tillægsord fungerer i det danske sprog. Begrebstræet her på siden vil hjælpe dig med at navigere mellem disse emner og forstå deres indbyrdes relationer, hvilket gør det lettere at lære og undervise i sprogets regler.
>>Hold musen over emnerne nedenfor.<<
F.eks.: 'høj', 'gammel', 'samme'
Tillægsord er ord, der beskriver levende væsner,
genstande og begreber.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Græsset er grønt.'
Placering angiver tillægsordenes placering i
sætningen og leddene.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'mange', 'egen', 'tilsvarende'
Typer betegner nogle særlige grupper af tillægsord med
bestemte betydninger og funktioner.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: sand-syn-lig
Orddannelse betegner dannelse af tillægsord.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Maden var blevet kold.'
Sætning omhandler eksempler på tillægsordenes
placering i sætningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'et smukt maleri'
Navneled angiver eksempler på tillægsordenes placering i
et navneled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'meget træt'
Omsagnsled er et led, hvor tillægsord kan stå alene og
beskrive bl.a. grundleddet.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'få', 'mange', 'flere'
Tællende tillægsord er ord, der står som tæller
i navneleddet.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'anden', 'egen', 'samme'
Udvælgende tillægsord udpeger, hvilket emne
der er tale om.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'sådan', 'lignende', 'ens'
Sammenlignende tillægsord angiver forskelle og
lighed med et andet emne.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: hvid-t
Bøjning betegner de endelser, tillægsord har. De
bøjes i bestemthed, tal og køn efter navneordet.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: kort-klippet
Sammensætning omhandler dannelse af ét tillægsord af
flere stammer.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: u-held-ig
Afledning betegner dannelse af de stammer, der fungerer
som tillægsord.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: sær-lig
Roden er den mindste betydningsbærende del af et
tillægsord.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: u-sikker
Forstavelse står foran roden og forandrer ordets
betydning.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: hold-bar
Afledningsendelse står efter roden og forandrer ordets
ordklasse og bøjningsmuligheder.
>>Klik for at gå til siden.<<
Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.