Hvornår skal udsagnsord ende på r?

Regel: Udsagnsord skal ende på r, når udsagnsordet står i nutid.

Forklaring: For at forstå nutids-r, som reglen også hedder, skal vi kigge på de former, et udsagnsord kan have. Et udsagnsord kan anvendes flere steder i en sætning, og placering af det hænger sammen med den bøjning, det har. Bøjning er bogstaver, man sætter efter et ord. Udsagnsord kan inddeles i tre overordnede typer med hver sine bøjningsregler:

Bydemåde: -0 (f.eks. vent, tag, tænk, kør)

Nutid: -(e)r (f.eks. venter, tager, tænker, kører)

Datid: -0/-(e)de/-te (f.eks. ventede, tog, tænkte, kørte)

Udsagns-infinitiv: -e (f.eks. vente, tage, tænke, køre)

Kort tillægsform: -(e)t (f.eks. ventet, taget, tænkt, kørt)

Lang tillægsform: -ende (f.eks. ventende, tagende, tænkende, kørende)

Navne-infinitiv: at + -e (f.eks. at vente, at tage, at tænke, at køre)

Kort tillægsform: -(e)t/-te/-ede (f.eks. ventet, taget, tænkt, kørt)

Lang tillægsform: -ende (f.eks. ventende, tagende, tænkende, lånende)

Finit betyder afgrænset, og det hedder de, fordi de er afgrænset (dvs. bøjet) i måde og tid (se hele bøjningssystemet her). De andre hedder derfor infinitte, fordi de ikke er bøjet i måde og tid.  En sætning har altid et finit udsagnsord – det er det, der gør det til en sætning. Lad os kigge på nogle eksempler i sætninger:

1   ‘Jeg kører ind til byen om en times tid.’ (Nutid)

2a   ‘Du skal køre forsigtigt i det her vejr.’    2b ‘De så ham køre forbi huset.’ (Udsagns-infinitiv)

3   ‘At køre i bil uden sikkerhedssele er ulovligt.’ (Navne-infinitiv)

Hvis der er flere udsagnsord i en sætning, er det finitte udsagnsord det styrende udsagnsord. Det styrer bøjningen af det udsagnsord, der kommer bagefter. Dette kan vi se i eksempel 2a ovenfor. Her er ‘køre’ styret af ‘skal’, og skal derfor ikke ende på r (se mere om styring her). Det andet eksempel med udsagns-infinitiv (2b) hedder også en genstands-infinitiv. Det hedder det, fordi at ved nogle udsagnsord (f.eks. ‘se’, ‘høre’, ‘lade’), der kan man sætte et udsagnsord efter genstandsleddet (her ‘ham’). I eksempel 3 ser vi en navne-infinitiv, og den står som en del af et navneled. Den skal derfor heller ikke ende på r.

Forståelsen for, hvornår et udsagnsord skal ende på r, hænger altså sammen med, hvor i sætningen det står. Står det som en del af et navneled, skal det ikke ende på r, og er det styret af f.eks. ‘vil’, ‘skal’, ‘kan’ skal det heller ikke ende på r. Kun (finitte) udsagnsord i nutid skal ende på r.

Bemærkninger:

Kort og lang tillægsform: De optræder både under udsagns- og navne-infinitiver. Forskellen er, at de under navne-infinitiver fungerer som tillægsord, og derfor er bøjet i tal, køn og bestemthed ligesom andre tillægsord:

1   ‘en redt seng’ → ‘to redte senge’ og ‘den redte seng’ (kort tillægsform)

2   ‘en flækket flise’ → ‘to flækkede fliser’ og ‘den flækkede flise’ (kort tillægsform)

3   ‘en kørende bil’ → ‘to kørende biler’ og ‘den kørende bil’ (lang tillægsform)

Som eksempel 3 viser, er det kun kort tillægsform, der bøjes.

Aktiv og passiv: Her vises kun de aktive former af udsagnsord. For at se mere om passiv tryk her.