Oversigt

Sproget er et system af ord. For at lære dette system, skal man lære ordenes betydning, regler for deres dannelse og regler for deres rækkefølge

Overordnede begreber: 

  • Ordenes betydning
  • Ordenes dannelse (orddannelse)
    • Bøjning
    • Sammensætning
    • Afledning
  • Ordenes rækkefølge (sætningsdannelse)
    • Ord (ordklasser)
    • Led
      • Navneled
      • Biled
      • Udsagnsled
    • Helsætning

Ordenes Betydning

Betydning eller indhold henviser til det, vi mener med de ord, vi siger. Tænk på sætningerne ‘The sky is blue.‘ og ‘Himlen er blå.‘. De har samme betydning, men forskellige former, da de er på forskellige sprog. Betydning er altså det, ordene peger på.

Ordenes Dannelse (Orddannelse)

Et ord kan være dannet af flere forskellige dele. Hver del er med til at bestemme, hvad ordet betyder, og hvordan det kan anvendes i sætningen.

Se Orddannelse nedenfor.

Ordenes Rækkefølge (Sætningsdannelse)

En sætning består af led, og led består af ord. For at danne sætningen korrekt skal man kende leddenes rækkefølge i sætningen, og ordenes rækkefølge i leddene.

Se Navneled, Biled, Udsagnsled og Helsætning nedenfor.

Ordene er inddelt i 9 typer, der hedder ordklasser. Denne inddeling bygger på, hvor i sætningen og i leddene ordene kan stå. Man kan også forandre et ords ordklasse (f.eks.: ‘ven’ (navneord) → ‘venlig’ (tillægsord)). Det betyder, at man forandrer ordets funktion. Orddannelse er opdelt i 3 emner:

  • Bøjning er endelser, der sættes til sidst i et ord. De kan forandre ordets betydning, og hvor det kan stå i sætning og led, men ikke ordklassen.
  • Sammensætning er, hvordan flere ord kan sættes sammen til ét ord.
  • Afledning handler om, hvordan ordets mindste del (rod) kan have noget foran (forstavelse) og noget bagefter (afledningsendelse). En afledningsendelse forandrer ordets ordklasse, altså hvor ordet kan anvendes i sætningen.

Udover enkelte undtagelser er orddannelse kun relevant for udsagnsord, navneord og tillægsord. Skemaerne til orddannelse udfyldes bagfra, altså ‘Stamme A’ først.

Klik her for at se de generelle regler for orddannelse.


>>Vælg emne nedenfor<<

udsagnsord, navneord, tillægsord

  • Betydning: Nedenfor vises eksempler på bøjningsendelser af forskellige ordklasser.
  • Bemærkning: Biord bøjes som udgangspunkt ikke med undtagelse af retningsbiord.

klasser

vandtætte

opfinder

vand

op

-0-

-0-

klasse

tætt

finde

-r

-e

-r

udsagnsord, navneord, tillægsord

  • Betydning: Nedenfor vises eksempler på sammensætning af flere stammer, hvor den sidste (“Stamme A”) afgør ordets ordklasse.
  • Bemærkning: Ved flere end 2 stammer er de ofte sammensat i par (f.eks.: ‘fler-talsregering‘, ‘last-bilkøre-kort‘).

højtryksspuler

hengiver

fuglereden

høj

-0-

tryk

hen

fugl

-s-

-0-

-e-

spuler

give

rede

-r

-n

udsagnsord, navneord, tillægsord

  • Betydning: Afledning betegner stammedannelsen, der består af en rod og evt. en forstavelse og en afledningsendelse.
  • Bemærkning: Vær opmærksom på, at afledningsendelsen ændrer ordets ordklasse (funktion i sætningen), og forstavelsen kun ændrer betydningen.

udsendelser

forhandlingsmuligheder

uskadelige

for-

ud

handl

-ing

-0-

-s-

u-

send

mulig

skade

-else

-hed

-lig

-r

-er

-e

Navneled er de led i en sætning, der anvendes til at navngive ting. I sætningen kan navneled fungerer som:

  • Grundled (subjekt): Det led, en sætning tager udgangspunkt i – f.eks. ‘Han spiller fodbold i sin fritid.’
  • Hensynsled (indirekte objekt): Det led, der viser hvem eller hvad handlingen sker på vegne af – f.eks. ‘Han gav hende en ny cykel i julegave.’
  • Genstandsled (direkte objekt): Det led, der viser hvem eller hvad handlingen er rettet mod – f.eks. ‘Drengen slog naboens græsplæne hver anden onsdag.’
  • Omsagnsled (prædikativ): Det led, der beskriver indholdet af et andet led – f.eks. ‘Græsset var gult nogle steder.’

De kan også danne biled ved at have et forholdsord foran (se “Biled”). Nedenfor vises de strukturer, navneled kan have.


>>Vælg leddets struktur nedenfor<<

Biled er de led, der ikke er navneled eller udsagnsled. De anvendes blandt andet om tid, sted og omstændighed. Et biled er dannet af et biord, et forholdsordsled eller en ledsætning med bestemte bindeord (se nedenfor).

*Vær opmærksom på, at der skelnes mellem form og funktion. Et biled kan have form af et biled, men have samme funktion som navneled. F.eks.: ‘Jeg tror på det.’. Leddet ‘på det’ har form af et forholdsordsled, men fungerer som genstandsled i sætningen. Klik her for se mere


>>Vælg leddets struktur nedenfor<<

ikke, altid, godt, jo, kun, bare, måske, her, der, ud, ind, op, hjem, længe, hellere, nu, dengang, endnu, sammen, alene…

  • Betydning: De ord, der ikke tilhører de andre ordklasser. De står ofte alene, og er her vist i sætningsskemaet (skema, der viser leddenes rækkefølge i sætningen).
  • Bemærkning: Nogle biord anvendes primært under biled 1 og andre primært under biled 2. Biord kan også stå som en del af et navneled.

Advokaten

Der

Ikke alle

var

er

ville

ikke

jo kun

blevet kontaktet

være

to kasser

så tålmodige.

endnu.

tilbage udenfor.

i, på, af, til, fra, over, under, inden, uden, med, (i)gennem, ved, (i)mellem, (i)blandt, omkring, for […]

  • Betydning: Et forholdsordsled består af et forholdsord, der står foran et navneled – i nogle tilfælde et andet forholdsordsled (f.eks.: ‘fra på mandag’).
  • Bemærkning: Forholdsord står som biord, når de ikke danner et forholdsordsled (f.eks.: ‘Tager du med?’).

30 meter

[→]

dernede

ad

til,

turen

vejen

at det bliver forår igen

til venstre

når, da, mens, inden, hvis, hvor, hvornår, hvorfor, hvorhen, for at, så at, medmindre, selvom, om, på trods af, hvordan…

  • Betydning: Betegner biled, der har form af en sætning, der udtrykker omstændighed, tid eller sted. 
  • Bemærkning: Bindeord kan henvise til et led, der ellers ville stå i sætningen (f.eks.: ‘Min hat er i stuen.’ → ‘Jeg ved ikke, hvor min hat er.’).

når

selvom

hvor

vi

overskuddet

du

altid

skal

går

lægge

tag

den

til et godt formål

sidst

Udsagnsled anvendes om handlinger (noget gør noget), hændelser (noget sker) og til at danne en beskrivelse (noget er noget). De bøjes blandt andet i måde og tid. Nedenfor vises de finitte og infinitte former, der er afgørende for, hvor i sætningen leddet står. En sætning har altid et finit udsagnsled – ellers er det ikke en sætning. Klik her for at se bøjnings-systemet for udsagnsled.

OBS: Udsagnsled binder leddene sammen til sætninger. De vises derfor i skemaerne for sætningen.


>>Vælg udsagnsled nedenfor<<

Bydemåde (-0), Nutid (-er), Datid (-0/-te/-ede)

  • Betydning: Finit betyder afgrænset, og det hedder de, fordi udsagnsordet her er bøjet i måde og tid. De står altid under udsagnsled 1.
  • Bemærkning: Nogle udsagnsord (f.eks.: ‘har’, ‘bliver’, ‘vil’, ‘kan’) kan danne sammensatte tider (f.eks.: ‘har hentet’, ‘ vil finde’). Klik her for forklaring.

Hvornår

I går

Vent

sender

mødte

grafikeren

jeg

lige

udkastet

en gammel ven

med at hente de sidste.

til den nye forside [←]?

i biografen [←].

Udsagns-infinitiv (-e), lang tillægsform (-ende), kort tillægsform (-et)

  • Betydning: Disse er styret af det finitte udsagnsord, og står under udsagnsled 2. 
  • Bemærkning: Ved nogle finitte udsagnsord kan de stå under omsagnsled (navneled 2) (f.eks.: ‘Jeg har bøgerne liggende derhjemme.).

Papegøjetangen

Der

At køre selv

burde

kom

er

ligge

blevet

en hjort løbende

alt for dyrt!

i skabet i forgangen.

forbi lige før.

En helsætning er en hovedsætning og evt. bisætninger (henførende bisætninger og ledsætninger). Hovedsætningen er den primære del, som godt kan stå alene (f.eks.: ‘Det er snart sommer.’), hvor bisætninger altid står sammen med en hovedsætning (f.eks.: ‘Jeg tror, det vil regne i morgen.’). Tilsammen udgør de hele sætningen, altså en helsætning. 

Hver sætning har en bestemt rækkefølge af de led, den består af. Denne rækkefølge hedder ledstilling. Det er dog kun 3 led, der skifter plads, og de står under “1 (ledstilling)”. De sidste led har samme rækkefølge uanset ledstilling.


>>Vælg ledstilling nedenfor<<

Navneled 1 (Grundled) | Biled 1 | Udsagnsled 1

Mon

Gid

Bare

de andre klasser

vi

det

også

ikke

lærte

ville

regner,

at binde knob

mere tid

på turen?

til at holde ferie i!

når vi skal lægge tag.

Navneled 1 (Grundled) | Udsagnsled 1 | Biled 1

  • Betydning: Betegner den forklarende (fremsættende) sætningsstruktur, hvor grundleddet (subjektet) står først.
  • Bemærkning: Vær opmærksom på, at når udsagnsled 2 ikke er udfyldt, kan hensynsled og genstandsled stå som lette led (før biled 1).

Jeg

At rejse med fly

At Julia bliver rask,

kan

er

kommer

ikke

nok

huske,

hvad I sagde til ham.

en bedre ide

end at køre derned.

i første række.

Udsagnsled 1 | Navneled 1 (Grundled) | Biled 1

Hvorfor

I pausen

sætter

Kom

blev

I

der

ikke bare

sat

stolene

lidt mere vand

kaffe og kage

op helt henne ved døren?

i gryden.

frem på bordene [←].