Oversigt

>>Klik på fanerne til venstre<<

Overordnede begreber:

Ordenes betydning
Ordenes rækkefølge (syntaks)
- Helsætning
- Led
  - Udsagnsled
  - Navneled
  - Biled
- Ord (ordklasser)
Ordenes dannelse (morfologi)
- Bøjning
- Sammensætning
- Afledning

Få styr på grammatikken med Sprogmotors oversigt

Sproget er et system af ord. For at mestre det skal man både forstå ordenes betydning, lære hvordan de dannes (morfologi), og kende reglerne for, hvordan de sættes sammen (syntaks).

Grammatik kan virke uoverskuelig, men med Sprogmotor deles sproget op i mindre, overskuelige enheder. Grundlæggende handler grammatik om to ting: syntaks – reglerne for, hvordan ordene sættes sammen til meningsfulde sætninger – og morfologi, som er reglerne for, hvordan ord dannes og bøjes.

For at forstå syntaks skal vi først forstå, at sætninger består af forskellige led, som igen består af ord. Hver plads i et led kan kun udfyldes af bestemte ordtyper, også kaldet ordklasser.

Når det kommer til morfologi, handler det om at analysere de mindre dele, et ord er bygget af – de såkaldte morfemer, hvoraf navnet morfologi stammer.

1. Helsætning
Første side fokuserer på de forskellige former for helsætninger:

Neutral ledstilling – Uafhængige sætninger som “Mon de så bliver hjemme?”.
Ligefrem ledstilling – Sætninger som “Jeg har ikke set hende i dag”.
Omvendt ledstilling – Sætninger som “I næste uge skal jeg til Rømø”.

Denne oversigt hjælper med at skabe klarhed over grammatiske strukturer, og gør grammatik mere forståelig og konkret.

2. Udsagnsled
Denne side går i dybden med udsagnsleddets mange former:

Finit form – De former af udsagnsord, der er bøjet i tid og måde som “vil” og “er”.
Udsagns-infinitiv – Udsagnsord styret af finitte former, som “hente” og “hentet”.
Navne-infinitiv – Udsagnsord i navneform som “at køre” samt tillægsformerne “kørt” og “kørende”.

3. Navneled
Her udforsker vi de forskellige måder, hvorpå navneled dannes:

Simpelt navneled – Enkle kombinationer som “tre gode grunde”.
Infinitiv – navneled kan dannes med at-former som “at kende resultatet”.
Ledsætninger – Komplekse udtryk som “at der ikke går for lang tid”.

4. Biled
Her ser vi på de elementer, der beskriver bl.a. tid, sted og omstændighed i sætninger:

Biord – Ord, der præciserer tid, sted, måde m.m.
Forholdsordsled – Led, der viser forhold, som “i haven”.
Ledsætninger – Som i “når vinteren er forbi”.

5. Orddannelse
Sidste side handler om, hvordan ord dannes og bøjes. Den dækker:

Bøjning – Hvordan ord ændres for at passe til tid, tal og køn.
Sammensætning – Hvordan nye ord dannes ved at kombinere flere ord.
Afledning – Hvordan ord ændrer funktion og betydning ved hjælp af forstavelser og endelser.

En helsætning er en hovedsætning og evt. bisætninger (henførende bisætninger og ledsætninger). Hovedsætningen er den primære del, som godt kan stå alene (f.eks.: ‘Det er snart sommer.’), hvor bisætninger altid står sammen med en hovedsætning (f.eks.: ‘Jeg tror, det vil regne i morgen.’). Tilsammen udgør de hele sætningen, altså en helsætning.

Hver sætning har en bestemt rækkefølge af de led, den består af. Denne rækkefølge hedder ledstilling. Det er dog kun 3 led, der skifter plads, og de står under “1 (ledstilling)”. De sidste led har samme rækkefølge uanset ledstilling.

>>Vælg ledstilling nedenfor<<

Neutral ledstilling
Ligefrem ledstilling
Omvendt ledstilling

Navneled 1 (Grundled) | Biled 1 | Udsagnsled 1

Betydning: Anvendes om sætninger, der udtrykker den talendes holdning, og indledes med bindeord som ‘gid’, ‘mon’, ‘bare’, ‘sæt’, ‘sikke’.
Bemærkning: Neutral ledstilling anvendes primært ved ledsætninger og henførende bisætninger.

Mon

Gid

Bare

de andre klasser

det

også

–

ikke

lærte

ville

regner,

–

få

–

at binde knob

mere tid

–

på turen?

til at holde ferie i!

når vi skal lægge tag.

Navneled 1 (Grundled) | Udsagnsled 1 | Biled 1

Betydning: Betegner den forklarende (fremsættende) sætningsstruktur, hvor grundleddet (subjektet) står først.
Bemærkning: Vær opmærksom på, at når udsagnsled 2 ikke er udfyldt, kan hensynsled og genstandsled stå som lette led (før biled 1).

Jeg

At rejse med fly

At Julia bliver rask,

kan

kommer

ikke

nok

–

huske,

–

hvad I sagde til ham.

en bedre ide

–

end at køre derned.

i første række.

Udsagnsled 1 | Navneled 1 (Grundled) | Biled 1

Betydning: Anvendes ved spørgsmål, bydemåde og emfase (led, der er flyttet til forfeltet).
Bemærkning: Vær opmærksom på, at når udsagnsled 2 ikke er udfyldt, kan hensynsled og genstandsled stå som lette led (før biled 1).

Hvorfor

–

I pausen

sætter

Kom

blev

–

der

ikke bare

–

sat

stolene

lidt mere vand

kaffe og kage

op helt henne ved døren?

i gryden.

frem på bordene [←].

Udsagnsled anvendes om handlinger (noget gør noget), hændelser (noget sker) og til at danne en beskrivelse (noget er noget). De bøjes blandt andet i måde og tid. Nedenfor vises de finitte og infinitte former, der er afgørende for, hvor i sætningen leddet står. En sætning har altid et finit udsagnsled – ellers er det ikke en sætning. Klik her for at se bøjnings-systemet for udsagnsled.

OBS: Udsagnsled binder leddene sammen til sætninger. De vises derfor i skemaerne for sætningen.

>>Vælg underemne nedenfor<<

Finitte udsagnsord (Udsagnsled 1)
Udsagns-Infinitiver (Udsagnsled 2)
Navne-infinitiver (Navneled)

Bydemåde (-0), Nutid (-er), Datid (-0/-te/-ede)

Betydning: Finit betyder afgrænset, og det hedder de, fordi udsagnsordet her er bøjet i måde og tid. De står altid under udsagnsled 1.
Bemærkning: Nogle udsagnsord (f.eks.: ‘har’, ‘bliver’, ‘vil’, ‘kan’) kan danne sammensatte tider (f.eks.: ‘har hentet’, ‘ vil finde’). Klik her for forklaring.

–

Hvornår

I går

Vent

sender

mødte

–

grafikeren

jeg

lige

–

udkastet

en gammel ven

med at hente de sidste.

til den nye forside [←]?

i biografen [←].

Udsagns-infinitiv (-e), lang tillægsform (-ende), kort tillægsform (-et)

Betydning: Disse er styret af det finitte udsagnsord, og står under udsagnsled 2.
Bemærkning: Ved nogle finitte udsagnsord kan de stå under omsagnsled (navneled 2) (f.eks.: ‘Jeg har bøgerne liggende derhjemme.).

Papegøjetangen

Der

At køre selv

burde

kom

–

ligge

–

blevet

–

en hjort løbende

alt for dyrt!

i skabet i forgangen.

forbi lige før.

–

Navne-infinitiv (at + -e), lang tillægsform (-ende), kort tillægsform (-et/-ede)

Betydning: Navne-infinitiver står som en del af et navneled. Se evt. under navneled for at-formen.
Bemærkning: Når tillægsformerne står som en del af et navneled, skal kort tillægsform bøjes efter leddet (f.eks.: ‘et malet vindue’ → ‘to malede vinduer’).

–

Den morgen

Hvorfor

Har

hørte

nogle få væltede træer

–

prøvet

–

at gøre det selv?

en larmende lastbil

et så stort problem?

–

bag huset [←].

–

Navneled er de led i en sætning, der anvendes til at navngive ting. I sætningen kan navneled fungere som:

Grundled (subjekt): Det led, en sætning tager udgangspunkt i – f.eks. ‘Han spiller fodbold i sin fritid.’
Hensynsled (indirekte objekt): Det led, der viser hvem eller hvad handlingen sker på vegne af – f.eks. ‘Han gav hende en ny cykel i julegave.’
Genstandsled (direkte objekt): Det led, der viser hvem eller hvad handlingen er rettet mod – f.eks. ‘Drengen slog naboens græsplæne hver anden onsdag.’
Omsagnsled (prædikativ): Det led, der beskriver indholdet af et andet led – f.eks. ‘Græsset var gult nogle steder.’

De kan også danne biled ved at have et forholdsord foran (se “Biled”). Nedenfor vises de strukturer, navneled kan have.

>>Vælg underemne nedenfor<<

Navneled (Simpelt)
Navneled (Infinitiv)
Navneled (Ledsætning)

Navneord, Stedord, Tillægsord, Talord

Betydning: Simple navneled anvendes om levende væsner, genstande og begreber.
Bemærkning: Klik her for at se gennemgangen af felterne.

–

alle

nogle

hendes

–

få

fem

andre

–

nye

klasser

systemændringer,

malerier

–

som ledelsen har besluttet sig for

fra udstillingen i Århus

at + -e (Navne-infinitiv)

Betydning: Betegner et navneled, der indledes med en infinitiv (f.eks.: ‘at vente på bussen’).
Bemærkning: Et navneled med infinitiv har samme struktur som de sidste led i en sætning (udsagnsled 2 | navneled 2 | biled 2).

at binde

at give

at se

–

dem

–

knob

en god oplevelse

–

beskidt

–

med sejlturen

foran dommerne

–

hver gang

–

(at)/om, hvad, hvem, hvilke + [navneord], hvis + [navneord]

Betydning: Betegner, at ledsætningen står som navneled i en oversætning (hovedsætning eller en anden bisætning).
Bemærkning: Læg mærke til, at nogle bindeord henviser ([←]) til et led inde i sætningen. Se også ledsætninger.

hvad

hvilken jakke

hvem

jeg

der [←]

–

så

–

sagde

skal

blev

–

tage

valgt

[←]

–

til ham

på [←]

ind på formandsposten

Biled er de led, der ikke er navneled eller udsagnsled. De anvendes blandt andet om tid, sted og omstændighed. Et biled er dannet af et biord, et forholdsordsled eller en ledsætning med bestemte bindeord (se nedenfor).

*Vær opmærksom på, at der skelnes mellem form og funktion. Et biled kan have form af et biled, men have samme funktion som navneled. F.eks.: ‘Jeg tror på det.’. Leddet ‘på det’ har form af et forholdsordsled, men fungerer som genstandsled i sætningen. Klik her for se mere.

>>Vælg underemne nedenfor<<

Biord
Forholdsordsled
Ledsætning

ikke, altid, godt, jo, kun, bare, måske, her, der, ud, ind, op, hjem, længe, hellere, nu, dengang, endnu, sammen, alene…

Betydning: De ord, der ikke tilhører de andre ordklasser. De står ofte alene, og er her vist i sætningsskemaet (skema, der viser leddenes rækkefølge i sætningen).
Bemærkning: Nogle biord anvendes primært under biled 1 og andre primært under biled 2. Biord kan også stå som en del af et navneled.

Advokaten

Der

Ikke alle

var

ville

ikke

jo kun

–

blevet kontaktet

–

være

–

to kasser

så tålmodige.

endnu.

tilbage udenfor.

–

i, på, af, til, fra, over, under, inden, uden, med, (i)gennem, ved, (i)mellem, (i)blandt, omkring, for […]

Betydning: Et forholdsordsled består af et forholdsord, der står foran et navneled – i nogle tilfælde et andet forholdsordsled (f.eks.: ‘fra på mandag’).
Bemærkning: Forholdsord står som biord, når de ikke danner et forholdsordsled (f.eks.: ‘Tager du med?’).

–

30 meter

–

[→]

–

dernede

–

på

til,

turen

vejen

at det bliver forår igen

–

til venstre

–

når, da, mens, inden, hvis, hvor, hvornår, hvorfor, hvorhen, for at, så at, medmindre, selvom, om, på trods af, hvordan…

Betydning: Betegner biled, der har form af en sætning, der udtrykker omstændighed, tid eller sted.
Bemærkning: Bindeord kan henvise til et led, der ellers ville stå i sætningen (f.eks.: ‘Min hat er i stuen.’ → ‘Jeg ved ikke, hvor min hat er.’).