Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘–‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘–‘
Navneord (substantiver); Placering, Typer og Orddannelse
Navneord (substantiver) er en central ordklasse i det danske sprog og bruges til at navngive personer, steder, ting og begreber. For at forstå, hvordan navneord fungerer i en sætning, kan vi inddele dem i forskellige emner som placering, typer og dannelse.
Placering
Navneord kan indtage forskellige positioner i en sætning og har varierende funktioner alt efter deres placering. Som kategori kan et navneord stå i slutningen af et navneled, for eksempel i sætningen “en ny regning”, hvor “regning” er navneordet, der bliver beskrevet af tillægsordet “ny”. Navneord kan også fungere som bestemmer ved ejefald, hvor de markerer ejerskab, f.eks. “bogens omslag”, hvor “bogens” angiver ejeren af “omslaget”. Endelig kan navneord fungere som tæller, hvor de udtrykker en mængde eller enhed, f.eks. “en kasse sodavand”, hvor “kasse” angiver, hvordan mængden af sodavand er organiseret.
Typer
Navneord inddeles i to hovedtyper: egennavne (proprier) og fællesnavne (appellativer). Egennavne er specifikke navne på personer, steder eller institutioner, såsom “Peter”, “København” eller “Aarhus Universitet”. Fællesnavne henviser til generelle kategorier som “bil”, “hus” eller “følelse”. Fællesnavne kan desuden optræde i forskellige roller i sætningen. Som navneled fungerer fællesnavne som centrale elementer i sætningen, f.eks. “Vinduet var lukket”, hvor “vinduet” er grundled. Fællesnavne kan også fungere som biled, hvor de giver yderligere information om tid, sted eller omstændigheder, f.eks. “Vi tager til stranden en anden dag”, hvor “en anden dag” er et biled, der angiver tid.
Dannelse af navneord
Navneord dannes på forskellige måder gennem bøjning, sammensætning og afledning. Bøjning refererer til, hvordan navneord ændrer form afhængigt af tal (ental/flertal) og bestemthed (ubestemt/bestemt). For eksempel bøjes “bil” til “biler” i flertal og “bilen” i bestemt form. Sammensætning sker, når to eller flere ord kombineres for at danne et nyt navneord, som f.eks. “solskin” eller “hoveddør”. Afledning sker, når et navneord dannes ved at tilføje forstavelser eller afledningsendelser, som f.eks. “underviser” (afledt af “undervise”).
På Sprogmotor.dk kan du udforske disse emner i detaljer ved hjælp af begrebstræer, der illustrerer navneordenes forskellige roller og funktioner i dansk grammatik. Hold musen over de enkelte begreber til højre for at se korte forklaringer og få et overblik over, hvordan navneord dannes og bruges korrekt.
>>Hold musen over emnerne nedenfor.<<
F.eks.: 'træ', 'cirkel', 'Naja', 'Ribe'
Navneord er navnene på levende væsner, genstande og
begreber.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'en stor dåse majs'
Navneord står i navneled, hvor de kan have forskellige
placeringer med hver sine funktioner.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Sony', 'børste', 'mandag'
Navneord inddeles i egennavne, der er unikke
navne på genstande og personer, og fællesnavne,
der angiver kategorien på en ting. Nogle fællesnavne
kan også stå som biled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: mod-stand-s-be-væg-else
Orddannelse betegner navneordenes indre opbygning.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Ulla', 'Nike', 'Amager'
Egennavne er navnene på bl.a. bestemte personer,
genstande og steder. De skrives altid med stort
forbogstav.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'mus', 'sko', 'møde'
Fællesnavne er navnene på grupper af levende væsner,
genstande og begreber.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'næste gang'
Nogle fællesnavne kan anvendes som biled i
sætningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: dør-en-s
Bøjning angiver endelser på navneord, der forandrer
betydningen og evt. funktionen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: bil-dør
Sammensætning betegner dannelsen af ét navneord af
flere stammer.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: syg-dom
Afledning handler om stammedannelse, hvor en
rod kan have en forstavelse og en afledningsendelse.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'ven', 'vilje', 'tube'
Roden angiver den mindste del af et ord med
selvstændig betydning. Fremmedord har
ofte rødder, der ikke har selvstændig mening
på dansk.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: bi-rolle
Forstavelser forandrer betydningen af et ord.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: tæt-hed
Afledningsendelser forandrer ordets ordklasse
og dermed de bøjninger, det kan have.
>>Klik for at gå til siden.<<
Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.