Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘–‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘–‘
Udsagnsord (verber); Placering, Styring og Dannelse
Udsagnsord, også kendt som verber, spiller en central rolle i sætningens opbygning. Udsagnsord udtrykker handlinger, tilstande eller forandringer og er dermed et af de mest grundlæggende elementer i dansk grammatik. For at få en klar forståelse af udsagnsordets funktion og anvendelse i sætningen er det vigtigt at undersøge tre hovedområder: placering af udsagnsord i sætningen, hvordan udsagnsord styrer andre led og dannelse af udsagnsord.
Placering af udsagnsord i sætningen
I danske sætninger er udsagnsordets placering styret af faste regler. De kan stå som egentlige udsagnsled (f.eks. ‘Han kunne ikke finde nøglerne’) og i navneled (f.eks. ‘at indtage en afventende position’). Til hver plads hører forskellige funktioner og bøjninger, der er meget hjælpsomme at kende i forhold til almene udfordringer som f.eks. nutids-r.
Hvordan udsagnsord styrer andre led
Udsagnsord har den unikke egenskab, at de styrer andre led i sætningen. Dette omfatter typisk genstandsled (direkte objekt), hensynsled (indirekte objekt) eller omsagnsled (prædikativ). For eksempel styrer udsagnsordet “give” både et hensynsled og genstandsled i sætningen “Hun giver ham bogen.” Her styrer udsagnsordet både “ham” (hensynsled) og “bogen” (genstandsled), hvilket illustrerer, hvordan udsagnsordet bestemmer sætningens struktur.
Dannelse af udsagnsord (bøjning, sammensætning og afledning)
Udsagnsord kan formes på flere måder gennem bøjning, sammensætning og afledning. Bøjning af udsagnsord foregår typisk i tid (nutid, datid) og kan også ændres efter form som passiv eller bydemåde. For eksempel bøjes “at læse” i nutid som “læser” og i datid som “læste”. Sammensatte udsagnsord skabes ved at kombinere to ord, som i “oplyse” eller “fastsætte”, mens afledning skaber nye verber ved at tilføje forstavelser eller afledningsendelser, som i “fortælle” eller “oversætte”.
Disse tre aspekter – placering i sætningen, styring af led og dannelse – giver en helhedsforståelse af udsagnsordets rolle i det danske sprog.
>>Hold musen over felterne nedenfor.<<
F.eks.: 'Køen var lang.', 'Jeg vil gerne se ham spille
i Spanien.'
Udsagnsord udtrykker handling (nogen gør noget),
hændelse (noget sker) eller beskrivelse (noget er noget).
Bemærk, at udsagnsord og udsagnsled gennemgås
sammen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'køber', 'købe', 'at købe'
Placering angiver de forskellige former og
funktioner, udsagnsord kan have i sætningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Vi har lånt en trailer.'
Styring angiver sammensætning af flere
udsagnsord med hinanden og de led, udsagnsleddet
forbindes med.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: mal-er, ud-stiller, gen-tag-e
Orddannelse er udsagnsordenes indre
opbygning og de bøjningssystemer, de indgår i.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'vent', 'venter', 'ventede'
Finitte ("begrænsede") udsagnsord står under
udsagnsled 1 og er bøjet i måde og tid.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'løbe', 'løbet', 'løbende'
Udsagns-infinitiver ("ubegrænsede") står under
udsagnsled 2 (nogle gange omsagnsled) og er ikke bøjet
i måde og tid.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'at brænde', 'brændt', 'brændende'
Navne-infinitiver ("ubegrænsede") står som
en del af et navneled og er ikke bøjet i måde og tid.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'har set'
Hovedudsagnsordet er det sidste udsagnsord i et
udsagnsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'har vasket'
Hjælpeudsagnsord (f.eks.: have, være, blive) er
foranstillede ord i et sammensat udsagnsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'vil prøve'
Mådesudsagnsord (f.eks.: kunne, ville, skulle)
er foranstillede udsagnsord i et sammensat
udsagnsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'vent', 'bliver mødt'
Bøjning angiver systemet for de endelser, udsagnsord har
i sammensatte og usammensatte udsagnsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: op-finde
Sammensætning er dannelsen af ét udsagnsord
af flere stammer.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: be-stig-e
Afledning er stammedannelse, hvor en rod kan
have en forstavelse og en afledningsendelse.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Græsset var langt.'
Kopulaudsagnsord (f.eks.: være, blive, hedde) styrer
omsagnsled, der beskriver grundleddet
i sætningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Hunden sover.'
Intransitiv ("uindvirkende") betyder, at udsagnsleddet
ikke har et genstandsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Han hentede tasken.'
Transitiv ("indvirkende") betyder, at udsagnsleddet
har et genstandsled.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'være', 'blive', 'hedde'
Kopulaudsagnsord er bøjet i måde og tid (f.eks.:
'Jeg har været i Oslo.').
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'finder', 'har fundet'
Aktiv betyder, at udsagnsleddet angiver, at
navneled 1 er den handlende (f.eks.: 'Hun
hentede sin mor.').
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'findes', 'bliver fundet'
Passiv betyder, at udsagnsleddet angiver, at
navneled 1 ikke er den handlende (f.eks.: 'Hun blev
hentet af sin kæreste.').
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'spørg' i 'udspørger'
Roden er den mindste del af stammen, der kan
have en betydning i sig selv.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'gen' i 'gendanne'
En forstavelse står foran roden og forandrer
betydningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'e' i 'vågne'
Afledningsendelsen gør ordet til et udsagnsord.
Roden kan dog fungere som bydeform.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Vil du lige holde stigen?'
Genstandsled er styret af bestemte udsagnsord
(f.eks.: tage, bruge, holde).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Postbuddet gav ham pakken.'
Hensynsled + genstandsled er styret af bestemte
udsagnsord (f.eks.: give, vise, række).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Gør dig klar!'
Genstadsled + omsagnsled er styret af bestemte
udsagnsord (f.eks.: kalde, male, gøre).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'vær', 'bliv'
Bydemåde anvendes om ordre, ønsker eller
opfordring.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'er', 'vil være'
Nutid angiver, at det finitte udsagnsord står i nutid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'var', 'ville være'
Datid angiver, at det finitte udsagnsord står i datid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'gå', 'vent'
Bydemåde anvendes om ordre, ønsker eller
opfordring.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'husker', 'vil huske'
Nutid angiver, at det finitte udsagnsord står i nutid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'huskede', 'ville huske'
Datid angiver, at det finitte udsagnsord står i datid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'bliv hentet'
Bydemåde anvendes om ordre, ønsker eller
opfordring.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'købes', 'bliver købt'
Nutid angiver, at det finitte udsagnsord står i nutid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'købtes', 'blev købt'
Datid angiver, at det finitte udsagnsord står i datid.
Der findes både sammensatte og usammensatte former.
>>Klik for at gå til siden.<<
Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.