Nutids-r - kører eller køre?

Hvornår skal udsagnsord ende på -r?

Regel for nutids r: Udsagnsord skal ende på r, når de står i nutid.

Forklaring:

For at forstå nutids-r, skal vi kigge på udsagnsordenes forskellige former. Et udsagnsord kan optræde på flere måder i en sætning, og dets placering hænger sammen med den bøjning, det har. Bøjning er de bogstaver, der tilføjes til et ord for at ændre dets form. Udsagnsord inddeles typisk i tre hovedtyper, som hver har sine egne bøjningsregler:

Finitte udsagnsord

Bydemåde: -0 (f.eks. vent, tag, tænk, kør)

Nutid: -(e)r (f.eks. venter, tager, tænker, kører)

Datid: -0/-(e)de/-te (f.eks. ventede, tog, tænkte, kørte)

Udsagns-infinitiver

Udsagns-infinitiv: -e (f.eks. vente, tage, tænke, køre)

Kort tillægsform: -(e)t (f.eks. ventet, taget, tænkt, kørt)

Lang tillægsform: -ende (f.eks. ventende, tagende, tænkende, kørende)

Navne-infinitiver

Navne-infinitiv: at + -e (f.eks. at vente, at tage, at tænke, at køre)

Kort tillægsform: -(e)t/-te/-ede (f.eks. ventet, taget, tænkt, kørt)

Lang tillægsform: -ende (f.eks. ventende, tagende, tænkende, lånende)

Finitte og infinitte former:

Finitte udsagnsord er bøjet i tid og måde, mens infinitte udsagnsord ikke er det. En sætning skal altid have et finit udsagnsord for at være en hel sætning.

Eksempler:

  1. “Jeg kører ind til byen om en time.” (Nutid)
  2. a. “Du skal køre forsigtigt i dag.” (Udsagns-infinitiv)
    b. “De så ham køre forbi huset.” (Udsagns-infinitiv)
  3. “At køre uden sikkerhedssele er ulovligt.” (Navne-infinitiv)

I eksemplerne styrer det finitte udsagnsord bøjningen af det efterfølgende udsagnsord. I eksempel 2a styrer “skal” bøjningen af “køre”, så det ikke ender på -r. Eksempel 2b viser en genstands-infinitiv, hvor udsagnsordet “køre” står efter genstandsleddet “ham”. I eksempel 3 optræder “køre” som en navne-infinitiv og står som en del af et navneled, derfor skal det heller ikke ende på -r. Se mere om styring her.

Bemærkninger:

Kort og lang tillægsform optræder både under udsagns- og navne-infinitiver. Forskellen er, at i navne-infinitiver fungerer de som tillægsord og bøjes i tal, køn og bestemthed:

  • “En redt seng” → “to redte senge”
  • “En kørende bil” → “to kørende biler”

Endelig handler aktiv og passiv om handlingens udfører eller modtager. Dette eksempel dækker kun de aktive former. For at se mere om passiv tryk her.