Begrebstræ

Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘

Navneled (nominalled); Placering, Dannelse og Kongruens

Et navneled er en grammatisk enhed, der udtrykker personer, ting, begreber eller abstraktioner og fungerer som et led i sætningen. Navneled kan optræde i forskellige funktioner og dannes på flere måder. For at forstå navneled, kan vi fokusere på tre vigtige områder: placering, dannelse af navneled og kongruens.

Placering af navneled

Navneled kan indtage forskellige positioner i en sætning. Som grundled (subjekt) er navneleddet den handlende eller oplevende enhed, som i “Den anden løsning var effektiv”. Det kan også fungere som genstandsled (direkte objekt), der modtager handlingen, som i “De fandt den anden løsning”. Som hensynsled (indirekte objekt) beskriver navneleddet, hvem handlingen retter sig mod, som i “De gav den anden løsning til os”. Endelig kan navneled også fungere som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), som i “Løsningen var en succes”, hvor navneleddet beskriver grundleddet.

Dannelse af navneled

Navneled kan dannes på flere måder. Et simpelt navneled består af et eller flere ord, ofte med en bestemt artikel, adjektiv eller talord, som i “den anden løsning”. Navneled kan også dannes af infinitivkonstruktioner, hvor udsagnsordets grundform fungerer som navneled, som i “At finde en anden løsning var svært”. En mere kompleks måde at danne navneled på er ved brug af ledsætninger, der fungerer som et navneled, som i “At vi fandt en anden løsning, var afgørende”. Disse forskellige typer navneled hjælper med at variere sproget og præcisere betydningen.

Kongruens (overensstemmelse)

Kongruens handler om, at der skal være overensstemmelse mellem navneled og de andre led i sætningen, især i forhold til bøjninger. Navneleddet skal afstemmes med udsagnsleddet i tal og køn. For eksempel kræver et navneled i ental, som “løsningen”, et tillægsord i ental: “Løsningen var effektiv”. Hvis navneleddet er i flertal, som i “løsningerne”, skal tillægsordet også være i flertal: “Løsningerne var effektive”. Denne overensstemmelse sikrer, at sætningen er grammatisk korrekt og letforståelig.

I oversigten til højre kan du se de emner, der hører til navneled. Ved at få kendskab til de tre overordnede emner, placering, dannelse og kongruens, vil du have opnået et solidt fundament i forståelsen af det danske sprog.

>>Hold musen over felterne nedenfor.<<

Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.

Oversigt over emnerne til navneled (nominalled).
Navneled

F.eks.: 'dine gamle støvler'

Navneled betegner levende væsner, genstande og
begreber.

>>Klik for at gå til siden.<<

Placering

F.eks.: 'Hun har betalt dem.'

Placering angiver de regler, der vedrører navneleddets
funktion i sætningen. Dette hedder også fald (kasus).

>>Klik for at gå til siden.<<

Dannelse

F.eks.: 'en hat', 'at købe en hat', 'at han købte en hat'

Der findes tre grundlæggende måder, et navneled kan dannes på.

>>Klik for at gå til siden.<<

Kongruens

F.eks.: 'et nyt ur'

Kongruens betyder overensstemmelse og handler
om, at et ords bøjning skal passe med de andre ord
i leddet.

>>Klik for at gå til siden.<<

Nævnefald

F.eks.: 'jeg', 'du', 'han'

Nævnefald betyder, at navneleddet fungerer som
grundled i sætningen.

>>Klik for at gå til siden.<<

Genstandsfald

F.eks.: 'mig', 'dig', 'ham'

Genstandsfald betyder, at navneleddet ikke er
grundled - begrebet "genstandsfald" anvendes
også om hensynsled og omsagnsled.

>>Klik for at gå til siden.<<

Refleksiv

F.eks.: 'sit', 'sin', 'sig'

Refleksiv handler om, at navneleddet ikke er grundled,
men viser tilbage til grundleddet.

>>Klik for at gå til siden.<<

Navneled (Simpelt)

F.eks.: 'de to gyngestole'

Navneled (simpelt) er navneled uden foranstillet udsagnsord.
Dette er den mest almindelig form af et navneled.

>>Klik for at gå til siden.<<

Infinitiv

F.eks.: 'at bestå eksamen'

Navne-infinitiv betyder, at navneleddet har at-infinitiv
foran.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ledsætning

F.eks.: 'at de ikke kunne vente til i morgen'

Navneleds-ledsætning er ledsætninger, der står som
navneled.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ordtype

F.eks.: 'hvem', 'det', 'nogle nye regler'

De forskellige ordklasser har forskellige funktioner
i et navneled.

>>Klik for at gå til siden.<<

Bestemthed

F.eks.: 'frisk luft', 'noget frisk luft', 'den friske luft'

Bestemthed er bøjning af et navneled, der viser, om
emnet er kendt eller ikke. 

>>Klik for at gå til siden.<<

Tal

F.eks.: 'et hus', 'to huse'

Tal er bøjning af navneleddet i tal og inddeling af
ordene i køn.

>>Klik for at gå til siden.<<

Spørgende

F.eks.: 'hvem', 'hvad', 'hvilke'

Spørgende er den funktion, hv-stedord har i et
navneled.

>>Klik for at gå til siden.<<

Henvisende

F.eks.: 'de', 'den', 'noget'

Stedord (ikke hv-stedord) kan have en henvisende funktion i
et navneled. De kan pege på noget der allerede er nævnt.

>>Klik for at gå til siden.<<

Kategoriserende

F.eks.: 'stol', 'vind', 'hjort'

Kategoriserende betegner den funktion, navneord har i
et navneled. 

>>Klik for at gå til siden.<<

Nøgen

F.eks.: 'nye støvler'

Nøgen form betyder, at navneordet står uden
foranstillede ord og bestemt endelse.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ubestemt

f.eks.: 'nogle nye ansatte'

Ubestemt betyder, at navneleddet angiver noget,
der ikke er kendt. Man bruger ubestemt form, når man
præsenterer noget nyt.

>>Klik for at gå til siden.<<

Bestemt

F.eks.: 'de nye ansatte'

Bestemt betyder, at navneleddet betegner noget,
der er kendt, altså noget, der allerede er talt om.

>>Klik for at gå til siden.<<

Utællelig

F.eks.: 'vand', 'sukker', 'grus'

Utællelig betyder, at emnet er noget, der ikke kan
tælles. De er opdelt i køn.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ental

F.eks.: 'et langt cykelløb'

Ental angiver, at der er tale om et enkelt emne af
noget tælleligt. De er opdelt i køn.

>>Klik for at gå til siden.<<

Flertal

F.eks.: 'nogle spande'

Flertal betyder, at der er tale om flere emner af noget
tælleligt.

>>Klik for at gå til siden.<<