Komma omkring sætninger

At kunne sætte komma omkring sætninger kræver, at man har lært at genkende de forskellige sætningstyper. Et vigtigt element her er det, man kalder bindeord, da det er de ord, man anvender til at binde sætninger sammen. Vi skal derfor ind og kigge på de forskellig sætningstyper og de bindeord, der hører til hver type.

Helsætning og hovedsætning

En helsætning er en sætning, der kan stå alene og udtrykker en fuldendt tanke. Den består af en hovedsætning og kan desuden indeholde en eller flere bisætninger. Når man skal sætte flere helsætninger sammen, anvender man bindeordene ‘og’, ‘men’ og ‘eller’ og ‘for’ og ‘så.

En hovedsætning er den del af en helsætning, der kan stå alene og give mening uden yderligere forklaring. Den indeholder det grundlæggende budskab, fx: “Hun spiser en sandwich.” Hovedsætningen er selvstændig og behøver ikke en forklaring fra en anden sætning.

• Eksempler med flere helsætninger:
  • “Hun gik til mødet, og han blev hjemme.”
  • “Vi tog ikke på stranden alligevel, for det begyndte at regne.”

• Eksempler med udeladte ord:
  • “Kirsten læste en bog, og Knud avisen.” Her er “læste” udeladt i sætning 2.
  • “Vi har lige fået lagt nye fliser i indkørslen og skal snart have nyt tag på garagen.” I sætning 2 er grundleddet “vi” udeladt.

Læg mærke til, at når grundleddet er udeladt mellem to helsætninger, så skal der ikke være komma imellem dem.

Ledsætninger

Ledsætninger fungerer som et led i hovedsætningen, men kan ikke stå alene. De tilføjer ekstra information til hovedsætningen, f.eks.: “Hun spiser en sandwich, fordi hun er sulten.” Her giver ledsætningen en forklaring på handlingen i hovedsætningen med bindeordet ‘fordi’.

• Ledsætninger som navneled (f.eks. ‘at’, ‘hvem’, ‘hvad’ – se mere her)
  • “At foredraget ikke var længere, gjorde mig ikke noget.” – Ledsætning som grundled i sætningen.
  • “De havde jo fortalt, hvad vi skulle have med.” – Ledsætning som genstandsled i sætningen. 

• Ledsætninger som biled (f.eks. ‘når’, ‘hvor’, ‘hvorfor’ – se mere her)
  • “Når mødet er slut, skal vi have talt lageret op.” – Ledsætning som tidsbiled.
  • “Hun kunne ikke forstå, hvorfor de ikke bare købte en ny lås.” – Ledsætning som årsagsbiled.

Kommareglen for bisætninger er at man kan sætte komma foran en bisætning, og man skal sætte komma efter, medmindre den står til sidst, hvor man afslutter med et punktum.

Det er værd at bemærke, at der nogle gange godt kan være et biord foran bindeordet, som stadig er en del af bisætningen, f.eks.: “Du behøver da ikke blive hjemme, bare fordi det regner.”

Henførende bisætninger

En anden type bisætning er henførende bisætninger, som ofte begynder med henførende stedord som “der” eller “som”. De knytter sig til et navneord eller et stedord fra hovedsætningen eller en anden bisætning og giver flere oplysninger om dette, f.eks.: “Manden, der sidder ved bordet, spiser en sandwich.”

• Eksempler på henførende bisætninger (f.eks. ‘der’, ‘som’, ‘hvilket’ – se mere her)
  • “Maden, vi har bestilt, står klar på spisebordet.” – Henførende bisætning, der lægger sig til grundleddet.
  • “Jeg mødte lige Peter, som jeg gik i folkeskolen med.” – Henførende bisætning, der lægger sig til genstandsleddet.
  • “Naboen bestilte deres billetter for en måned siden, hvilket vi nok også skulle have gjort.” – Henførende bisætning, der lægger sig til hele sætningen.

Sammenhængen mellem disse begreber er, at en helsætning kan være opbygget af flere hovedsætninger og bisætninger. Hovedsætninger udgør det primære budskab, mens bisætninger uddyber eller forklarer aspekter af hovedsætningen. Henførende bisætninger præciserer et led i hovedsætningen og bidrager til at binde sætningen mere sammen.

For at forstå komma omkring sætninger, skal vi først kigge, hvad en sætning egentligt er. En sætning består altid af et udsagnsled og for det meste et grundled.

Andre kommaregler

Appositioner (klik her for at se eksempler i skemaet for navneled)

En apposition er et navneord eller et navneordsled, der tilføjer ekstra information om et andet navneord i sætningen. Det fungerer som en præcisering eller uddybning. Når man bruger appositioner, er der klare regler for brug af kommaer.

Kommaregler for appositioner:

1. Appositioner afgrænses som regel af kommaer: Hvis appositionen giver ekstra, men ikke nødvendig information, sættes den i kommaer. Eksempel: “Danmark, et lille land i Nordeuropa, er kendt for sin høje livskvalitet.” Her tilføjer “et lille land i Nordeuropa” mere information, men sætningen kunne godt stå uden denne del.

2. Ingen kommaer, hvis appositionen er nødvendig: Hvis appositionen præciserer, hvem eller hvad der menes, uden at den er ekstra information, sættes der ikke komma. Eksempel: “Min veninde Signe kommer på besøg i morgen.” Her er “Signe” nødvendig for at præcisere, hvilken veninde det er. Derfor sættes der ikke komma.

Flere eksempler:

1. “H.C. Andersen, den kendte forfatter, skrev mange eventyr.” – “den kendte forfatter” er en apposition, som giver ekstra information, og derfor afgrænses den med kommaer.

2. “Forfatteren H.C. Andersen skrev mange eventyr.” – Her er “H.C. Andersen” nødvendig for at forstå, hvem der menes med “forfatteren”, og derfor er der ikke komma.

3. “Peter, min nabo, hjalp mig i går.” – “min nabo” er ekstra information om Peter og afgrænses med kommaer.

Kort regel:

• Sæt komma omkring appositioner, der tilføjer ekstra information, men undlad komma, hvis appositionen er nødvendig for at identificere, hvad eller hvem der tales om.

Dette hjælper med at skabe en tydelig struktur i sætningen og gør det lettere at forstå betydningen af ordene.

Ekstra positioner

Under “Komma omkring sætninger” har vi kigget på de forskellige sætningstyper og de led, sætninger kan bestå af. Dette kalder vi sætningskernen. Det er dog muligt at sætte noget før og efter denne struktur, der uddyber et led inde i kernen. 

Foran sætningskernen – Ekstra position 1 (se mere her)

Efter sætningskernen – Ekstra position 2 (se mere her)

Når noget placeres efter sætningskernen, gælder samme princip som foran sætningskernen, men her sætter man ikke komma ved navne-infinitiv (at-form). For eksempel: “Det er godt at øve sig.” Denne konstruktion er meget almindelig.

Eksempler:

1. Navneord: “Vi havde lige besøgt hende sidste weekend, altså min tante.” – Her står “altså min tante” i ekstra position og uddyber “hende”.

2. Infinitiv: “Det tog ret lang tid at gøre rent efter festen.”-  “At gøre rent efter festen” står i ekstra position og forklarer “det”. Bemærk, der er intet komma her.

3. Ledsætning: “Er det ikke lidt dumt, at vi først skal hen til Mogens efter kirken?” – “At vi først skal hen til Mogens efter kirken” står i ekstra position og uddyber “det”.

Disse eksempler viser, hvordan led kan placeres efter sætningskernen for at uddybe et element i sætningen. Ved infinitiver sætter man ikke komma, mens navneord og ledsætninger kræver komma.

Udråbsord og andre elementer, der står udenfor helsætningen (se mere her)

Udenfor helsætning kan der stå udråbsord og andre elementer, der ikke er en del af helsætningen. Disse elementer markeres altid med komma og kan forekomme både før og efter helsætningen. Udråbsord er ord som ‘ja’, ‘nej’, ‘hej’, ‘øv’, ‘okay’, men andre ordklasser og led kan også optræde her som ‘tak’, ‘hør’, ‘fandens’, ‘ærligt talt’, ‘sagde han’. Vi bruger disse bl.a. til at give udtryk for svar, hilsner og emotioner, og de betragtes som en sætning i sig selv.

Eksempler foran helsætningen – Udråbsfelt 1

• “Nej, jeg har ikke bestilt tid hos mekanikeren endnu.”
• “Okay, men det er virkeligt svært at løsne den skrue, når gevindet er ødelagt.
• “Tak, det vidste jeg ikke.”

Eksempler efter helsætningen – Udråbsfelt 2

• “Martin og Kristina kan først være her på næste lørdag, desværre.”
• “Der er en ny sav omme i skuret, sagde han.”
• “Jeg skal bare ringe til hovednummeret, ikke?

Udråbsord og andre led kan altså stå før og efter helsætning, hvor de markeres med et komma. Læg mærke til, at efter helsætningen kan man sætte ord som ‘ikke’ og ‘vel’, der laver sætningen om til et spørgsmål.

Komma ved opremsning

Når man skal nævne flere af den samme type ting, så bruger man bindeord mellem ord, led og sætninger. Dette hedder sideordning, og her bruger man bindeordene ‘og’, ‘men’ og ‘eller’. Hvis man skal opremse flere end to ting, så sætter man komma imellem i stedet for at skrive bindeordet hver gang. For eksempel: “tre bananer og to æbler og en pære” bliver til “tre bananer, to æbler og en pære”. Ved opremsning kan man også sætte ‘både’, ‘enten’ eller ‘hverken’ foran, f.eks. “Både trøjen, bukserne og skjorten var helt gennemblødte.”.

• Eksempler med ord og led
  • “Vil du have en, to eller tre kartofler?
  • “Sidste år var vi i Spanien, Italien og Sverige.”
  • “Signe og Katrine tog toget ind til byen, handlede ind og kørte hjem igen.”

• Eksempler med sætninger
  • “Skyl salaten, hak det, og put det i en skål.”
  • “Jeg vaskede op, Mona tørrede af, og Asbjørn fejede gulvet.”
  • Kan du ikke finde ud af, hvornår vi tager derned, hvem der ellers kommer, og hvad vi skal have med?”

Læg mærke til, at når man sætter bruger opremsning ved sætninger, så skal der også komma foran bindeordet.