Begrebstræ

Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘

Henførende Bisætninger; Placering, Dannelse og Bindeord

En henførende bisætning, der også hedder en relativsætning, er en bisætning, der knytter sig til et navneord eller stedord i en anden sætning og fungerer som en uddybende beskrivelse eller præcisering af dette led. Henførende bisætninger hjælper med at give yderligere information om den person, ting eller handling, der nævnes i hovedsætningen. For at forstå dem er det nyttigt at fokusere på deres placering, dannelse og brug af bindeord.

Placering

Henførende bisætninger står altid tæt på det navneord eller stedord, de henviser til, og placeres typisk lige efter dette led i hovedsætningen. For eksempel i sætningen “Bogen, som hun læser, er spændende” står den henførende bisætning “som hun læser” lige efter navneordet “bogen”, da den uddyber, hvilken bog der tales om. Henførende bisætninger kan stå både midt i sætningen, som i eksemplet, eller i slutningen af sætningen, alt afhængigt af hvad der skal præciseres.

Dannelse af henførende bisætninger

Henførende bisætninger følger den typiske ordstilling for ledsætninger, hvor bindeordet indleder bisætningen, efterfulgt af grundled og derefter udsagnsleddet. For eksempel i sætningen “Huset, som hun købte, er gammelt” er rækkefølgen som følger: bindeordet “som”, grundleddet “hun” og udsagnsleddet “købte”. Denne struktur gør det klart, hvad bisætningen henviser til, og sikrer, at meningen er tydelig. Henførende bisætninger kan variere i kompleksitet, men de følger altid denne grundlæggende rækkefølge.

Bindeord

Bindeordene i henførende bisætninger står altid i forfeltet af bisætningen og fungerer som et forbindelsesled mellem hovedsætningen og bisætningen. Typiske bindeord er “som”, “der”, “hvor”, og “hvilket”. For eksempel i sætningen “Byen, hvor jeg voksede op, er smuk” forbinder bindeordet “hvor” hovedsætningen “Byen er smuk” med bisætningen “jeg voksede op”. Bindeordet placeres altid først i bisætningen og skaber den grammatiske relation mellem de to sætninger.

Samlet set spiller henførende bisætninger en vigtig rolle i sproget ved at tilføje præcision og detaljer. De placeres tæt på det led, de beskriver, dannes efter en fast rækkefølge af bindeord, grundled og udsagnsled og indledes altid med et bindeord, der skaber sammenhæng mellem hovedsætningen og bisætningen.

>>Hold musen over felterne nedenfor.<<

Oversigt over emnerne til henførende bisætninger (relativsætninger).
Henførende Bisætn.

F.eks.: 'i morgen, når vi får løn'

Henførende bisætninger er sætninger, der uddyber et
led i en anden sætning.

>>Klik for at gå til siden.<<

Placering

F.eks.: 'Den cykel, jeg købte sidste år, er blevet
stjålet.'

Placering angiver de led i oversætningen, som den
henførende bisætning lægger sig til.

>>Klik for at gå til siden.<<

Dannelse

F.eks.: 'en bil, jeg gerne vil have, men som jeg ikke
har råd til
'

Dannelse er den henførende bisætnings opbygning.
Der kan stå flere henførende bisætninger ved siden
af hinanden (bindeord: og, men, eller).

>>Klik for at gå til siden.<<

Bindeord

F.eks.: 'stuen, hvor billedet hænger'

Bindeord står i forfeltet, hvor sætningen lægger sig
til et andet led (fællesleddet). Se "Placering" for inddeling
af bindeord.

>>Klik for at gå til siden.<<

Udsagnsled

F.eks.: 'Jeg støvsuger, hvilket det virkeligt trænger
til
.'

Udsagnsled betegner, at den henførende bisætning
lægger sig til udsagnsleddet i oversætningen
(f.eks.: hvorfor, hvormed, hvad).

>>Klik for at gå til siden.<<

Navneled

F.eks.: 'en læge, jeg kender'

Den henførende bisætning lægger sig ofte til et navneled i
oversætningen (f.eks.: at, som, hvem).

>>Klik for at gå til siden.<<

Biled

F.eks.: 'ved søen, hvor vi fiskede dengang'

En henførende bisætning kan også lægge sig til et biled i
oversætningen (f.eks.: hvor, når, da).

>>Klik for at gå til siden.<<

Én Henførende B.

F.eks.: 'der ikke blev solgt'

Én henførende bisætning er opbygget af en
sætningskerne og evt. led i ekstra position 2.

>>Klik for at gå til siden.<<

Sideordning

F.eks.: 'som vist er sygemeldt, men som er rigtig
god til sit job'

Sideordning betyder, at der står flere henførende
bisætninger ved siden af hinanden (bindeord: og,
men, eller).

>>Klik for at gå til siden.<<

Udeladelse

F.eks.: 'som ikke blev malet, og (som) skal skiftes ud'

Udeladelse - også kaldet ellipse - handler om at
undgå unødvendige gentagelser. Her er der
underforståede led i sætning b.

>>Klik for at gå til siden.<<

Sætningskerne

F.eks.: 'når de ikke kan'

Sætningskernen er de centrale led i sætningen, 
der har en bestemt rækkefølge.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ekstra Position 2

F.eks.: 'som det bliver godt at se igen'

Ekstra position 2 er et felt efter sætningskernen, hvor 
der står led, der uddyber et led inde i sætningskernen.

>>Klik for at gå til siden.<<

Neutral Ledstilling

F.eks.: 'hvilket du ikke behøver'

Neutral ledstilling er den rækkefølge af leddene, hvor 
biled 1 står før udsagnsled 1 (henførende bisætninger har
som udgangspunkt kun neutral ledstilling).

>>Klik for at gå til siden.<<

Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.