Denne platform er ikke designet til mobil eller tablet. – Zoom ud, hvis indholdet står forkert: PC – ‘CTRL‘ + ‘–‘ | Mac – ‘COMMAND‘ + ‘–‘
Helsætning; Én Helsætning, Side-/Tilordning og Udeladelse
En helsætning er en grammatisk enhed, der udtrykker en fuldstændig tanke. For at forstå helsætningens rolle i sproget er det vigtigt at fokusere på tre områder: hvad én helsætning kan bestå af, hvordan flere helsætninger kan sættes sammen, og hvordan man kan udelade ord og led gennem ellipse.
Hvad én helsætning kan bestå af
En helsætning består som minimum af en hovedsætning, der indeholder et grundled og et udsagnsled. Hovedsætningen udtrykker en fuldstændig tanke og kan stå alene som en selvstændig sætning. For eksempel er “Hun læser en bog” en helsætning, da den indeholder et grundled (“Hun”) og et udsagnsled (“læser”). Helsætninger kan også være mere komplekse og indeholde ledsætninger, der uddyber eller supplerer hovedsætningen. En ledsætning er afhængig af hovedsætningen og kan ikke stå alene. I sætningen “Hun læser en bog, fordi hun elsker at læse” er “fordi hun elsker at læse” en ledsætning, der forklarer årsagen til handlingen i hovedsætningen.
Helsætninger kan også indeholde henførende bisætninger, der fungerer som en slags ledsætning, der knytter sig til et navneord eller stedord i hovedsætningen. For eksempel i “Hun læser en bog, som hendes ven anbefalede” er “som hendes ven anbefalede” en henførende bisætning, der beskriver nærmere, hvilken bog der tales om. Henførende bisætninger bruges ofte til at tilføje ekstra information og skabe større præcision i sætningens indhold.
Hvordan man kan sætte flere helsætninger sammen
Helsætninger kan sættes sammen på forskellige måder. Ved sideordning forbindes to eller flere helsætninger med sideordnede bindeord som “og”, “men” eller “eller”. For eksempel: “Hun læser en bog, og han ser fjernsyn.” Her står begge helsætninger sideordnet som to ligeværdige enheder. Tilordning skaber derimod en logisk forbindelse mellem helsætninger med bindeord som “for” og “så”. I sætningen “Hun læser en bog, for hun elsker at læse” giver bindeordet “for” en begrundelse for handlingen i den første helsætning.
Udeladelse af ord og led (ellipse)
Ellipse er en grammatisk metode, hvor man udelader ord eller led i sætningen, uden at meningen går tabt. Dette sker ofte, når informationen er underforstået fra en tidligere sætning. For eksempel i en dialog: “Kommer du med?” – “Ja, jeg kommer.” Her udelades “med” i den anden sætning, fordi det er underforstået, hvad der menes. Ellipse bruges ofte for at skabe en mere flydende og naturlig samtale, hvor gentagelser undgås, samtidig med at sætningens betydning opretholdes.
Samlet set er helsætningen grundstenen i grammatikken, der ved hjælp af sideordning, tilordning og ellipse kan tilpasses for at skabe varierede og nuancerede sætninger, som kommunikerer både enkle og komplekse tanker.
>>Hold musen over felterne nedenfor.<<
F.eks.: 'Jeg tror, at det bliver aflyst.'
Helsætningen er det øverste begreb i sætningsstrukturen.
Den kan bestå af én eller flere sætninger.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'På mandag, der skal vi til Tyskland.'
Én helsætning består af en sætningskerne og ekstra
positioner.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Det regner, og jeg har ingen paraply.'
Sideordning (og, men, eller) og tilordning (for, så) er
sammensætning af flere helsætninger.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Jeg tog til Århus, og (jeg) hentede min søster.'
Udeladelse betegner sammensætning af flere
helsætninger, hvor et eller flere led er underforstået
i sætning b.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Husk, at hunden skal luftes!'
Sætningskernen består af hovedsætningen og evt.
bisætninger.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Freja, vil du have mere lasagne?'
Ekstra position 1 er et felt foran sætningskernen,
der uddyber et led inde i sætningskernen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Det er for koldt at cykle.'
Ekstra position 2 er et felt efter sætningskernen,
der uddyber et led inde i sætningskernen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Den mælk er for gammel.'
Hovedsætningen er den primære sætning i helsætningen.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Vi mødte dem, da Søren blev 40 år.'
En ledsætning er en sætning, der står som led
i en oversætning (hovedsætningen eller en
anden bisætning).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Glasset, der står der, er beskidt.'
Henførende bisætninger er sætninger, der uddyber et
led i en anden sætning.
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Bare de klarer den.'
Neutral ledstilling er den rækkefølge af leddene, hvor
biled 1 står før udsagnsled 1 (oftest bisætninger).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Det er vist først på mandag.'
Ligefrem ledstilling er den rækkefølge af leddene,
hvor navneled 1 (grundled) står først og udsagnsled 1
lige efter (anvendes oftest ved hovedsætninger).
>>Klik for at gå til siden.<<
F.eks.: 'Her vil jeg gerne hænge et skab.'
Omvendt ledstilling er den rækkefølge af leddene,
hvor udsagnsled 1 står før navneled 1 (anvendes
oftest ved hovedsætninger).
>>Klik for at gå til siden.<<
Andre har også set: Udsagnsled (Verballed), Navneled (Nominalled), Biled (Adverbialled), Biord (Adverbier), Navneord (Substantiver), Udsagnsord (Verber), Tillægsord (Adjektiver), Stedord (Pronominer), Bindeord (Konjunktioner), Forholdsord (Præpositioner), Ledsætning, Henførende Bisætning (Relativsætning)
Er der et ord, du ikke kan finde? Slå ordet op på Ordnet, og find ordets ordklasse. Så kan du finde ordklassen på Sprogmotor og læse om, hvordan det anvendes.