Ejestedord - hans og sin
Hvornår skal man bruge 'sin'?
Regel for hans og sin: Man bruger ‘sin’, når det viser tilbage til grundleddet i sætningen.
Forklaring:
‘hans’ og ‘sin’ er ejestedord, der bruges til at vise ejerskab og placeres i navneled foran navneord. Ejestedordene har til formål at angive, hvem der ejer noget. Det centrale her er at forstå grundleddet, da det afgør, om man skal bruge ‘sin’.
Personligt stedord: ‘Jeg kender ham fra fodbold.’
Navneord: ‘Sølvkæden lå på bordet.’
Ejestedord: ‘Hendes hue var rød.’
Personligt stedord: ‘Min søster mødte ham vist sidste sommer.’
Navneord: ‘Martin bankede hårdt i bordet.’
Ejestedord: ‘Vi lånte hans trailer i går.’
Personligt stedord: ‘Hun så sig i spejlet.’
Navneord: –
Ejestedord: ‘Katrine havde ondt i sin hånd.’
‘Sin’ er den refleksive form af ejestedord i 3. person ental (klik her for skema over ejestedord). Det betyder, at det led, hvor ‘sin’ indgår, viser tilbage til grundleddet, og derfor kan ‘sin’ eller ‘sig’ aldrig fungere som grundled. Derimod kan ‘hans’ og ‘hendes’ godt stå som grundled. Hvis det er et personligt stedord, hedder den refleksive form ‘sig’ (klik her for skema over personlige stedord). Lad os se på et par eksempler:
- “Marie dansede med sin mand.”
- “Marie dansede med hendes mand.”
I eksempel 1 danser Marie med sin egen mand. I eksempel 2 danser hun derimod med en andens mand, da ‘hendes’ ikke viser tilbage til grundleddet.
Bøjning:
‘Sin’ bøjes i tal og køn efter det navneord, det står sammen med. Hvis navneordet er fælleskøn (n-form), bruger man ‘sin’, mens det hedder ‘sit’ i intetkøn (t-form) og ‘sine’ i flertal.
- “Sin skoletaske” (fælleskøn)
- “Sit ur” (intetkøn)
- “Sine støvler” (flertal)
Bemærkning:
Nævnefald, genstandsfald og refleksiv er bøjningsformerne, der viser, hvordan grundleddet og de øvrige led i sætningen hænger sammen.