Det Danske Sprog

Hvad er reglerne i det danske sprog?

Sproget er et system af ord. Hvert ord har et indhold
(en betydning), en placering i sætningen og en måde,
det er dannet på.

>>Klik for at gå til siden.<<

Indhold

Indholdet er det, vi mener med de ord, vi siger.

>>Klik for at gå til siden.<<

Sætningsdannelse

F.eks.: 'I morgen kan jeg ikke køre Anja til lufthavnen
alligevel.'

Sætningsdannelse handler om rækkefølgen af ordene
i en sætning.

>>Klik for at gå til siden.<< 

Orddannelse

F.eks.: be-slut-ning-s-tag-er-en

Orddannelse handler om de dele, et ord er opbygget af.

>>Klik for at gå til siden.<<

Helsætning

F.eks.: 'De nye lister blev bestilt, da tømreren var her.'

En helsætning er en sætning i dens helhed. Den består af
en hovedsætning og evt. bisætninger.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Sætningsled

F.eks.: 'fået sagt', 'alle billetterne'

Ledtyper - eller sætningsled - henviser til de tre slags led, en
sætning kan bestå af.

>>Klik for at gå til siden.<<

Ordklasser

F.eks.: 'ting', 'gør', 'ikke'

Ordklasser er de hovedtyper af ord, der findes på dansk.
De er inddelt efter bøjningsregler og funktion i sætningen.

>>Klik for at gå til siden.<<

Bøjning

F.eks.: bygning-er, cykle-t

Bøjning er de endelser, et ord kan have. De
forandrer betydningen og nogle gange ordets
funktion (ikke alle ordklasser kan bøjes).

>>Klik for at gå til siden.<<

Sammensætning

F.eks.: frem-møde

Sammensætning handler om, hvordan et ord kan
bestå af flere stammer.

>>Klik for at gå til siden.<<

Afledning

F.eks.: mis-unde-lig

Afledning handler om, hvordan man kan sætte
stavelser foran og bagefter en rod, der forandrer
ordets betydning og ordklasse.

>>Klik for at gå til siden.<<

Udsagnsled

F.eks.: 'har fundet'

Udsagnsled dannes af udsagnsord, der angiver handling
(nogen gør noget), hændelser (noget sker) og beskrivelser
(noget er noget). Udsagnsled og udsagnsord har samme
side.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Navneled

F.eks.: 'de to nye beskeder'

Navneled kan bestå af navneord, stedord, tillægsord
og talord, der betegner levende væsner, genstande og
begreber.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Biled

F.eks.: 'nu', 'på gulvet'

Biled består ofte af biord og forholdsordsled. De
betegner bl.a. tid, sted og omstændighed.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Udråbsord

F.eks.: 'ja', 'hej', 'av'

Udråbsord er ord, der står udenfor helsætningen, der
bl.a. betegner svar, hilsner og emotioner.

>>Klik for at gå til siden.<<

Bindeord

F.eks.: 'og', 'men', 'hvis', 'at', 'når'

Bindeord forbinder ord, led og sætninger med hinanden.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Udsagnsord

F.eks.: 'give', 'sove', 'være'

Udsagnsord angiver handling (nogen gør noget),
hændelse (noget sker) og beskrivelse (noget er noget).

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Stedord

F.eks.: 'jeg', 'han', 'min', 'noget', 'hver'

Stedord står i stedet for eller foran navneord.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Navneord

F.eks.: 'kvinde', 'sofa', 'tålmodighed', 'Søren'

Navneord er navnene på levende væsner, genstande
og begreber.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Talord

F.eks.: 'en', 'to', 'fem', 'første', 'tredje', '103'

Talord angiver antallet af emner eller placering i en
række.

>>Klik for at gå til siden.<<

Tillægsord

F.eks.: 'høj', 'grøn', 'venlig', 'korthåret'

Tillægsord beskriver levende væsner, genstande og
begreber.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Forholdsord

F.eks.: 'i', 'på', 'til', 'med', 'foruden'

Forholdsord står foran et navneled (nogle gange
biled) og angiver forholdet til emnet.

>>Klik for at se begrebstræ.<<

Biord

F.eks.: 'ikke', 'altid', 'op', 'igen'

Biord er en restgruppe af ord, der ikke tilhører de
andre ordklasser.

>>Klik for at se begrebstræ.<<