Ejestedord - hans eller sin?

Hvornår skal man bruge 'sin'?

Regel: ‘sin’ bruger man, når det viser tilbage til grundleddet.

Forklaring: ‘sin’ er det, man kalder et ejestedord. Det er ord, vi bruge i navneled foran et navneord, og som bruges om ejerskab, altså at nogen ejer noget. Navneled har flere funktioner i en sætning, men det vigtige her er at kunne genkende grundleddet:

Personligt stedord: ‘Jeg kender ham fra fodbold.’

Navneord: ‘Sølvkæden lå på bordet.’

Ejestedord: ‘Hendes hue var rød.’

Personligt stedord: ‘Min søster mødte ham vist sidste sommer.’

Navneord: ‘Martin bankede hårdt i bordet.’

Ejestedord: ‘Vi lånte hans trailer i går.’

Personligt stedord: ‘Hun så sig i spejlet.’

Navneord: –

Ejestedord: ‘Katrine havde ondt i sin hånd.’

‘sin’ er den refleksive form af ejestedord i 3. person ental (klik her for skema over ejestedord). Det betyder, at det led, det er en del af, viser tilbage til grundleddet, og ‘sin’ og ‘sig’ kan derfor aldrig stå som grundled. Det kan ‘hans’ og ‘hendes’ godt. Refleksiv hedder ‘sig’, hvis det er et personligt stedord, som man kan se i eksemplet ovenfor (klik her for skema over personlige stedord). Lad os se på et par eksempler mere:

1   ‘Marie dansede med sin mand.’
2   ‘Marie dansede med hendes mand.’

I eksempel 1 danser Marie med sin egen mand, altså den mand hun selv er gift med. I eksempel 2 danser hun med en andens mand. ‘hendes’ viser ikke tilbage til grundleddet, og det kan derfor ikke være Maries mand, men må være en andens.

Bøjning: ‘sin’ bøjes i tal og køn efter det navneord det står sammen med. Er det fælleskøn (n-form), hedder det ‘sin’, ‘sit’ i intetkøn (t-form) og sine i flertal.

1   ‘sin skoletaske’ (fælleskøn)
2   ‘sit ur’ (intetkøn)
3   ‘sine støvler’ (flertal)

Bemærkning: Nævnefald, genstandsfald og refleksiv er bøjningsformerne, hvor grundled og ikke-grundled er de led, bøjningerne tilhører.