Ledsætninger

>>Vælg et emne nedenfor for at se en gennemgang<<

  • Betydning: Betegner ledsætningernes placeringer, struktur og betydninger.
  • Bemærkning: Ledsætningerne er markeret som hvide, da de kan stå både som nominalled og adverbialled i oversætningen.

Dansk: ~Bisætning

  • Tab Title 1
  • Navneled
  • Biled

>>Klik på fanerne til venstre for eksempler – eller klik på “Sætning” eller “Ord” i cirklen for næste side.<<

Latin: -

Visuel forklaring og sidenavigation

Dansk
Betydning
Form
Sætning
Ord

Begrebsforklaring

  • Dansk: Dansk grammatik består af betydning (eller indhold) og form (eller udtryk), hvor formen udgør regler for sætningsdannelse (syntaks) og regler for orddannelse (morfologi).
  • Betydning (Indhold): Betydningen eller indholdet i sproget henviser til hensigten med det, der bliver sagt. F.eks. har sætningerne ‘Den bil er blå.’ og ‘That car is blue.’ samme indhold, men udtrykkes i forskellige sprog og har derfor forskellige former. 
  • Form (Udtryk): Formen i talte sprog omhandler lydene, der som her kan udtrykkes i skrift.
  • Sætningsdannelse (Syntaks): Med sætningsdannelse menes reglerne for ordenes (lydenes) sammensætning, så at de danner meningsfulde enheder. Sætningsdannelse består af 3 niveauer; sætning, led og ord. En sætning består af et eller flere led, som igen består af et eller flere ord.
  • Orddannelse (Morfologi): Ordene kan opdeles i mindre enheder (morfemer), der hver for sig indvirker på ordets betydning og funktion i sætningen.
  • Vær opmærksom på, at disse begreber overlapper hinanden i gennemgangen af grammatikken.

Visuel forklaring og sidenavigation

Begrebsforklaring

  • Navneled (Nominalled): Disse ledsætninger fungerer som navneled i sætningen. Ledsætninger som navneled kan genkendes på bindeordet (f.eks.: at, om, hvem, hvad).
  • Grundled (Subjekt): Betegner den eller det handlende – eller det emne, som hovedsætningen handler om.
  • Navneled 2 (Nominalled 2): Navneled 2 er det overordnede felt for hensynsled (kan ikke være en ledsætning), genstandsled og omsagnsled.
  • Genstandsled (Direkte Objekt): Betegner den eller det, som handlingen er rettet mod. Genstandsled er genstanden for handlingen.
  • Omsagnsled til grundled (Subjektsprædikat): Betegner en beskrivelse af grundleddet. Omsagnsleddet siger noget om grundleddet.
  • Omsagnsled til genstandsled (Objektsprædikat): Omsagnsled i form af en ledsætning kan også i enkelte tilfælde lægge sig til genstandsleddet (f.eks.: ‘Det kalder jeg, at man har for meget fritid.’).

  • Omstændighed
  • Tid
  • Sted

  • Årsag
  • Virkning
  • Betingelse
  • Indrømmelse
  • Sammenligning
  • Proces

da, eftersom, fordi, idet (‘på grund af’), siden, for at (formål), hvorfor

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker en begrundelse for det, der udtrykkes i oversætningen.
  • Bemærkning: Bileds-ledsætninger står i de fleste tilfælde til sidst i sætningskernen (‘Frie led’) eller i ‘Forfelt’.

Latin: -

Eftersom hun endnu ikke havde ringet,

Hvad

Han var selv kørt

De valgte at bo ved havet,

måtte hendes fly være forsinket.

De måtte tage vinterjakker

skal du da [←]

Han blev svimmel,

Det var blevet sent,

på,

til Århus

i dag, da hans kollega var syg.

fordi de elskede den friske havluft.

[←]

for at de ikke kom til at fryse.

i morgen, siden du har taget fri?

idet han ikke havde fået nok at drikke.

hvorfor han hellere måtte gå i seng.

så (at), således at, sådan at

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker en følge af det, der udtrykkes i oversætningen.
  • Bemærkning: Ledsætninger, der udtrykker følge, står normalt ikke i forfeltet.

Latin: -

Det var koldt,

Brillerne skal jo helst have den rigtige styrke,

Tag lige en paraply

Han vil vist køre

Vil du ikke lige rykke dig lidt,

De tre søskende må få talt

Vent,

med,

ud

med Lone

om det,

så at alle vinduerne i bilen var helt isede til.

så man ikke får ondt i øjnene.

sådan at I ikke bliver våde!

på lørdag, så han ikke kommer for sent.

så at vi alle sammen kan være her?

således at der ikke vil opstå flere gnidninger.

så at vi lige kan sige ordentligt farvel.

hvis, forudsat at, når, bare/blot, medmindre, undtagen (hvis)

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker en forudsætning for det, der udtrykkes i oversætningen.
  • Bemærkning: Kan stå under ekstra position 1 uden konjunktion (f.eks.: ‘Låner du mig 100 kr., så får du 200 igen.’).

Latin: -

Forudsat at garantien ikke er udløbet,

Hvis du lige tager ved bordet,

Hvor

Man må ikke gå

kan du jo bare få dem

Hun bliver helt udmattet,

kan vi få det

skal vi så spise

Vi kan sagtens nå det,

Her er mit visitkort,

ind

ud

henne,

til chefen

til at reparere det.

til spildopmagerne.

[←]

i dag, medmindre man har en aftale.

[←]

bare hun skal gå ned ad trappen.

[←]

hvis du skal vælge?

når bare vi betaler senest på fredag.

hvis du skulle ombestemme dig.

selvom, skønt, på trods af, til trods for, uden at, hvorimod, om (usikkerhed)

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker en indrømmelse/modsætning til det, der står i oversætningen.
  • Bemærkning: En oversætning kan være en hovedsætning, en henførende bisætning eller en anden ledsætning.

Latin: -

Om det så tager mig 100 år,

På trods af han ellers fik lave karakterer,

Han åbnede pakken,

vil jeg gøre terrassen færdig!

Far stod allerede

Hun var taget

havde Jonas fået 12

Vi beholdt vores overtøj

Underboen spiller ofte høj musik

op

hen

på,

til festen,

i historie.

selvom den ikke var til ham.

[←]

kl. 6, hvorimod mor stadig lå og sov.

uden at nogen vidste det.

[←]

skønt der var varmt inde i stuen.

om natten, selvom jeg har klaget over det.

end, som, jo […] jo/des(to)

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker forskellighed eller lighed med noget andet.
  • Bemærkning: ‘end’ og ‘som’ kan stå foran mange forskellige led/ledsætninger. Se også ekstra position 1 for ‘jo […] jo/des(to)’.

Latin: -

Mødet var gået bedre

Det gik bedre og bedre

Hun kunne stadig løbe ligeså langt,

Drengen havde aldrig prøvet at være så længe

Der var meget længere,

De ville hellere køre

Ditte kunne tale mere åbent

oppe,

ud

for dem

med foden,

til vandet

med sin mor,

i formiddag, end de havde forventet.

jo mere han fik trænet den op.

som da hun var helt ung.

som han havde været i går.

end han huskede.

igen, end de ville blive hjemme.

jo ældre de blev.

hvordan, hvorledes

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker måden, hvorpå noget er udført.
  • Bemærkning: Nogle ledsætninger med bileds-bindeord kan også stå med et forholdsord (står under ‘middelbare led’).

Latin: -

Selvfølgelig

Hvordan han klarede alle de udfordringer,

Hvorfor

Hvorledes de så finder en ny vicevært,

vil jeg da [←] vise dig,

De kunne ikke finde

aner jeg ikke.

Ingen kunne gennemskue,

ville de ikke sige

Hør lige,

blev der ikke talt

ud

af, hvordan man gør.

til dig,

om [←].

hvordan du skal sætte gardiner op!

[←]

hvorledes det skab var skruet sammen.

hvordan de kom til det resultat [←]?

hvordan motoren summer!

  • Oversigt

da, når, idet, (i)mens, siden, (ind)til, hvornår, hvor længe, hvor ofte/tit

  • Betydning: Betegner de bindeord, der udtrykker tidspunkt, tidslængde eller hyppighed.
  • Bemærkning: I nogle tilfælde kan bileds-ledsætninger stå som navneled (f.eks.: ‘Hvornår det begynder at regne igen, er ikke til at vide.’).

Latin: -

Hvor ofte der opstår bivirkninger,

Hvad

Imens festen fortsatte i gaderne,

Hun har elsket klassisk musik,

Vil du vente

havde lægen ikke fortalt.

skal han så [←],

Mads vidste jo godt,

Hunden løb direkte

arbejdede Claus koncentreret

hen

oppe

på mig,

til os,

i sin lejlighed.

lige siden hun var helt ung.

indtil jeg er færdig med at handle?

[←]

når han er færdig med gymnasiet?

hvor længe han måtte være ude.

da vi kom ind ad døren.

[←]

  • Oversigt

hvor, hvorfra, hvortil, hvorhen

Latin: -

Hvorhen de ville tage på ferie,

Hvorfra snebolden kom,

Hvornår

Jeg kunne ikke finde

havde de ikke besluttet

Kan du ikke lige vise mig,

nåede han ikke at se.

ville vi høre

Freja kunne ikke huske,

Slå lige

ud

op

af, hvor hun bor.

fra rejsebureauet,

på nettet,

endnu [←]

hvor jeg skal gå hen?

[←]

[←] hvor vi skal flyve fra?

hvor hun havde lagt udtalelsen fra sit sidste job.

hvor det er, at Lea og Malthe bor.

  • Ledsætninger med Ekstra Position.
  • Nominale ledsætninger, der står som subjekt.
  • Adverbielle ledsætninger, der udtrykker tid.
  • Leddenes rækkefølge i en ledsætning.
  • Nominale ledsætninger, der står som direkte objekt.
  • Adverbielle ledsætninger, der udtrykker sted.
  • Udeladelse af led i sideordnede sætninger.
  • Prædikative ledsætninger ved kopulaverber (f.eks.: ‘være’, ‘blive’).
  • Adverbielle ledsætninger, der ikke udtrykker tid eller sted.

>>Klik på fanerne til venstre for eksempler - eller klik på "Sætning" eller "Ord" i cirklen for næste side.<<

Visuel forklaring og sidenavigation

Begrebsforklaring

  • Dansk: Dansk grammatik består af betydning (eller indhold) og form (eller udtryk), hvor formen udgør regler for sætningsdannelse (syntaks) og regler for orddannelse (morfologi).
  • Betydning (Indhold): Betydningen eller indholdet i sproget henviser til hensigten med det, der bliver sagt. F.eks. har sætningerne ‘Den bil er blå.’ og ‘That car is blue.’ samme indhold, men udtrykkes i forskellige sprog og har derfor forskellige former. 
  • Form (Udtryk): Formen i talte sprog omhandler lydene, der som her kan udtrykkes i skrift.
  • Sætningsdannelse (Syntaks): Med sætningsdannelse menes reglerne for ordenes (lydenes) sammensætning, så at de danner meningsfulde enheder. Sætningsdannelse består af 3 niveauer; sætning, led og ord. En sætning består af et eller flere led, som igen består af et eller flere ord.
  • Orddannelse (Morfologi): Ordene kan opdeles i mindre enheder (morfemer), der hver for sig indvirker på ordets betydning og funktion i sætningen.
  • Vær opmærksom på, at disse begreber overlapper hinanden i gennemgangen af grammatikken.